#34 One Size Fits All 3 – VÆKST
16. november – 22. december 2018
Fernisering d. 16. november kl. 17-20 med blandet “ta-selv-bar”
Jesper Aabille, Mika Andersen, Martin Askholm, Augusta Atla van Fogh, Isabel Berglund, Rasmus Bjørn, Henrik Bruun, Sidse Carstens, Rasmus Danø, Lars Grenaae, Kristian Devantier, Christina Bredahl Duelund, Mikkel Olaf Eskildsen, Lars Sarto Hempler, Hanne Ravn Hermansen, Lars Holbroe, Lena Ignestam, Mie Olise Kjærgaard, Konvoj, Carl Krull, Marianne Krumbach, Ida Kvetny, Anne Langgaard, Mads Ljungdahl, Tomas Lagermand Lundme, Mathias Malling Mortensen, Anne Munnecke, Mie Mørkeberg, Cecilie Enevold Nielsen, Miriam Nielsen, Fie Norsker, Thomas Pålsson, Anders Reventlov, Krista Rosenkilde, Annesofie Sandal, Morten Schelde, Tina Scherzberg, Pernille Snedker, Morten Steinbach, Hartmut Stockter, Jonas Hvid Søndergaard, Morten Hemmingsen Sørup, Camilla Thorup, Birgitte Vad, Diana Velasco
Format har igen inviteret galleriets kunstnere til at deltage i en gruppeudstilling, hvor formatet er frit, men prisen er fast. Denne gang har kunstnerne produceret nye værker under overskriften VÆKST.
45 skandinaviske kunstnere, der har papiret som fællesnævner, har hver lavet et nyt værk til gruppeudstillingen “One Size Fits All”. Formatet varierer, men prisen er den samme – alle værker kan erhverves for 1400 kr.
Udstillingen er blevet til som et ønske fra Format, om at understrege galleriets målsætning om at præsentere værker af høj kunstnerisk kvalitet, men som er mulige at erhverve sig uden at skulle leve af havregrød flere måneder efter.
Dette år har kunstnerne fået en særlig tematiske ramme at arbejde udfra; VÆKST – i alle ordets mange flertydige meninger og forståelser. Det er der kommet nogle meget forskelligartede værker ud af.
Værkerne kan købes og tages med lige med det samme, så udstillingen vil I løbet af perioden ændre form og ophængning.
Velkommen i Format Artspace, Nansensgade 35